Weiter zum Inhalt
©  Foto:

Koncert: Muriel Grossman (AT)

Koncert på Musikefterskolen i Humble d. 9. november 2022 kl. 20:00

Musikefterskolen i Humble er stolte af at præsentere en koncert med den østrigske komponist og saxofonist Muriel Grossman.

Muriel Grossman er en bredt anerkendt og hyldet jazzmusiker, som har været aktiv og succesfuld på jazz-musikscenen i over 15 år og har i denne periode udgivet over 20 albums. Grossman er født i Paris, opvokset i Østrig og har sidenhen boet i bl.a. Barcelona og Ibiza, og denne geografiske rodløshed er også at spore i hendes innovative og udforskende lyd. Grossmans musik er bl.a. blevet beskrevet som 'tidløst smuk', 'innovativ og transcenderende' og 'utrolig kraftfuld'. Udover hendes solo-udgivelser er han også kendt i rollen som frontfigur the Muriel Grossman Quartet, hvor hun spiller med Radomir Milojkovic på guitar, Abel Boquera på orgel og Uros Stamenkovic på trommer. Muriel Grossman Quartet er blevet hyldet af store Jazz-medier som UK Vibe, All About Jazz, NYC Jazz Record, BBC og mange flere. 

UK Vibe's 'Best Album of the Year'

Hendes album 'Golden Rule', som kan beskrives som et åndeligt jazz-album, vandt prisen som UK Vibe's 'Best Album of the Year' i 2018, og hendes senere udgivne albums er alle blevet taget utroligt godt imod af fans såvel som kritikere. Grossman har bl.a. spillet på Duc des Lombard, Paris Jazz Festival, We Jazz Festival, We Out Here Festival, Porgy & Bess og mange flere steder, og nu har vi altså glæden af at kunne opleve hende på Musikefterskolen i Humble d. 9. november!

Koncerten er åben for alle interesserede. Billetter kan købes i døren eller via Billetto. Billetpris for gæster: 75 kr. (gratis med årskort)

Share your moments: