©  Foto:

Dyssekammer ved Ravnerydvej

I 1875 fandt Nationalmuseets udsendte ved Ravnerydvej en 35 meter lang og 8 meter bred langdysse med tre kamre, som alle var placeret på tværs af dyssens længderetning. Der skal også have været omkring 30 randsten på hver langside. I dag står kun det midterste kammer tilbage af hele den store langdysse.

Fire år efter at Nationalmuseet registrerede langdyssen, gik jordens ejer i gang med at fjerne oldtidsmindet. At noget af den i dag er bevaret, kan vi takke J.J. Lønborg Friis for.

Lønborg Friis, som blev uddannet som apoteker på Rudkøbing Apotek, havde en stor interesse for oldtiden og dens udforskning og var i de år han boede i Rudkøbing, aktiv ved flere udgravninger. Da han i 1879 fik nys om at en landmand var ved at fjerne en langdysse, tog han omgående kontakt og fik tilladelse til at udgrave det østlige kammer efter at de store sten var fjernet.

Fundene – lerkar, flintøkser og flække – blev indsendt til Nationalmuseet af Lønborg Friis – som gave fra gårdejeren. Ved sin indgriben lykkedes det Lønborg Friis at overtale landmanden til at lade det sidste kammer bevare – det er det vi kan se i dag.

Lønborg Friis delte den brændende interesse for oldtiden med en ung købmandssøn fra Rudkøbing ved navn Jens Winther, som stiftede Langelands Museum i 1900. Og faktisk var det Lønborg Friis som oplærte Winther i arkæologisk udgravningsmetode.

Samme år som kammeret her blev reddet, forestod den dengang 16-årige Winther sin første udgravning af en jættestuetomt lidt vest for Spodsbjerg. Han skrev en fyldig beretning og korresponderede med Worsaae om fundene. Lønborg Friis flyttede siden til Vendsyssel, hvor han stiftede Vendsyssel Historiske Museum.

(Tekst & billeder fra: "Fortidsminder på Langeland", af Morten Gaustad)