Hjortholm Gods
Das Hauptgebäude von 1789 im klassizistischen Stil ist ein spätes Beispiel für Barockarchitektur auf dänischen Herrenhäusern.
I 1509 nævnes Hjortholm første gang som Fodslettegaard. Navnet Hjortholm er fra 1601 hvor gården blev en Hovedgård.
Den tidligere hovedbygning blev opført da Melchior Hvas flyttede gården fra landsbyen Fodslette ud til dens nuværende placering.
I 1789 opførte Christen Madsen den nuværende hovedbygning i barok stil, selvom moden egentlig havde skiftet til klassicisme. Hovedbygningen flankeres af to fritstående sidefløje, der er anlagt vinkelret på denne. Nord for hovedfløjen ligger en bindingsværksfløj opført i 1677.
Christen Madsen sørgede for at flytte flere bondegårde fra landsbyerne ud på deres marker. De mange reformtiltag var særdeles bekostligt og i 1823 måtte Hjortholm sælges på tvangsauktion. I auktionskataloget var hver og én af Hjortholms 94 køer oplistet med eget navn som f.eks Fruen, Natfolien, Fæstemøen, Syepigen, Sukkermunden osv.
De 94 navngivne køer - og resten af Hjortholm - blev købt af Julianus Hastrup. Julianus var en dygtig og driftig landmand og sikrede således gårdens ry som den bedste avlsgård på Langeland.
I 1896 solgte barnebarnet Adolf Julianus Hastrup til Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig fra Tranekær. Han lod sønnen Hans Benedicht Ahlefeldt-Laurvig forpagte gården.
I 1928 overtog Jakob de Neergaard godset, som efter hans død i 1932 blev solgt tilbage til familien Ahlefeldt-Laurvig som stadig ejer Hjortholm Gods.
Hjortholm Gods er privatejet og kan derfor kun ses på afstand.
Læs mere om Hjortholms ejerhistorie, tjenestefolk, bygninger og kulturmiljø på danskeherregaarde.dk
Kilde: Dansk Center for Herregårdsforskning