Weiter zum Inhalt
©  Foto:

TICKON: Love Motel for Insects, Brandon Ballengée

Brandon Ballengées værk vises ved særlige lejligheder og opleves bedst efter solnedgang.

Love Motel for Insects

  • Brandon Ballengée
  • 2019

OBS: Der skal betales entré (25 kr.) for at komme ind i Slotsparken. 

En attraktion for giftelystne insekter

En mild augustaften i sommeren 2019 blev en stor stiliseret sommerfugl af arten Almindelig Blåfugl indviet - skabt i metal og net og installeret med blåligt LED-lys. 

Den modificerede tegning af værket var udarbejdet af den amerikanske kunstner og biolog, Brandon Ballengée, men udførelsen blev lagt i lokale hænder, da Ballengée af praktiske årsager ikke kunne medbringe sit værk med fly.

Gennem en uge stod Blåfuglen og lyste ved bredden af slotssøen og tiltrak giftelystne insekter, som Ballengée med sin familie efterfølgende holdt foredrag om.

Når sommerfuglen, Love Motel for Insects, igen bliver tændt ved bredden af Tranekær Slotssø, vil begivenheden blive annonceret på plakater, i nyhedsbreve til TICKONs Venner samt i dagspressen.

’Love Motel for Insects’ er en igangværende serie af offentlige kunstinstallationer beregnet til at skabe interaktioner mellem mennesker og insekter. Værkerne bruger ultraviolet lys til at tiltrække nataktive insekter, som ellers ikke ses så ofte.

Brandon Ballengée

Brandon Ballengée, født 1974 i USA, biologforsker og kunstprofessor (School of Visual Art), bor i Louisiana, USA, hvor familien bl.a. står bag et stort naturgenopretnings-projekt. Han og hans hustru, Aurore, arbejder sammen - både om kunsten og forskningen og har opsat mange værker, der alle tilgodeser såvel det æstetiske, kunstneriske og samtidig har en forsknings-funktion.

Læs mere

Læs mere om TICKON her.

Share your moments: