Weiter zum Inhalt
©  Foto:

Lej kajakker på Strynø - Smakkecenter

Lej kajakker på Strynø og udforsk øhavet.

Farvandet omkring Strynø giver meget trygge muligheder for sejlads i havkajak, da området er meget lavvandet. Du kan f.eks. sejle rundt om hele Strynø på kun en halv meter vand.

Lej kajakker på Smakkecenteret

Der er mulighed for at leje kajakker ½ dag (3,5 time), 1 dag eller flere dage. Der er både dobbeltkajakker og singlekajakker med/uden ror. Kajakken kommer inkl. spraydeck, pagaj og svømmevest. Du kan leje vådragt, sko og rojakke. 
Børn fra 4 år kan prøve kajak. Små børn kan evt. sidde med en forælder i en dobbeltkajak.

Udlejning af SUP/kajak/smakkejolle to gange dagligt 09:30 og 13:30 - Mød ved kajakskuret eller på kontoret på 1. sal. Er der brug for en instruktør, skal der gerne ringes et par dage i forvejen. 

Påklædning: Badetøj i godt vejr og ellers vind- og vandtæt tøj, evt. regntøj. Våddragt, rojakke og sko kan lejes på Øhavets Smakkecenter.

Aktiviteten aflyses i tilfælde af dårligt vejr. Ring og spørg i tvivlstilfælde.
Medbring madpakke eller bestil i cafeen på Øhavets Smakkecenter - Alle ugens dage kl. 11-16 (minus onsdag) i højsæsonen.

Der er 2 gode spots til kajak på Strynø

Spot 1 - Havnen
Det ene ved havnen på øens østside, hvor der om sommeren etableres en “kravlegård” på et lavvandet areal med sandbund.
Et vand eldorado for børn og barnlige sjæle.

Spot 2 - Strynø mølle
På vestsiden af øen, ved Strynø mølle, bliver du mødt at “portalen” til det sydfynske øhav. Her er der mulighed for at udforske øhavet med de mange småøer, holme, sæler og et rigt fugleliv.

Undervisning

Øhavets Smakke- og Naturcenter tilbyder undervisning/instruktion til kajak. RING et par dage i forvejen for at aftale tidspunkt. 

OBS: Husk at tjekke kortet for fredninger i området hvis du tager på tur.