Weiter zum Inhalt

Die Langeländische Natur

Foto:Mikkel Jézéquel&Johns Rasmussen
Küste & Huthügel

Die Natur ist direkt vor der Tür

Wenn man die langeländische Natur in einem etwas gemächlicherem Tempo erkundet, hat man mehrere kleine ”Aha”-Erlebnisse. Das Erlebnis Entlang der kurvigen Straßen, um die Huthügel der Insel, vorbei an gemütlichen Häusern, die Jahreszeitenwechsel auf den Feldern, an Hecken und im Wald sowie die Möglichkeit, dem lokalen Wildtierleben ganz nah zu kommen, gibt der Seele Ruhe und macht Platz dafür, die Gedanken frei zu lassen. Unsere Natur ist offen für Besuche - aber seine sorgfältig und befolgen Sie die ausgeschilderten Regeln.

Kystlandskabets forskellighed

Hele Langelands østkyst mod Langelandsbælt og øens nordvestvendte kyst mod Langelandssund er udligningskyster. Her har bølger og strøm gennem århundreder flyttet sandet og udlignet kystlinjens form, så den i dag fremtræder næsten retlinet.

På vestkysten veksler smalle strande med høje eller lave klintstrækninger og lavtliggende områder med bugter og vige, der er afsnøret fra havet af lave strandvolde eller diger.

Den vilde naturpleje

Flere steder på Langeland plejes naturen af kvæg og heste der lever under åben himmel hele året. Det betyder, at dyrene primært lever af det de selv finder i naturen og aldrig kommer på stald, men i stedet lever vildt på arealet.

De vilde heste

Foto: Jonas Legarth

I skovens dybe, stille ro, hvor sangerhære bo. Hvor sjælen lytted mangen gang – til fuglens glade sang, der er idyllisk stille fred i skovens ensomhed, og hjertets længsler tie her, hvor fred og hvile er!

I skovens dybe stille ro

Folkemelodien "I skovens dybe stille ro" er skrevet på Langeland med tekst af Fritz Andersen og betragtes i folkemunde som "Langelands nationalmelodi". 

Den dybe stille ro er lige hvad du finder i de Langelandske skove. Skoven varrierer fra store kystnære bøgeskov til mindre blandede skove som ligger som øer i landskabet. 

Bakkelandskabet

Noget  helt særligt for Langeland er hatbakkerne, som er lette at genkende på deres form, da de er helt runde og ligger som en bunke jord der er tippet af en trailer. 

Langeland har ca 1000 hatbakker, der ses overalt i landskabet undtagen i Stoense sogn og på Ristinge Halvø. Hovedparten er mellem 10 og 20 m høje, men flere er over 30 meter. Den 38 meter høje Hesselbanke vest for Tranekær og Fakkebjerg (37 meter) på Sydlangeland er begge gode udsigtspunkter, mens øens højeste, Støvlebjerg på 47 meter ved Tryggelev er skovklædt (ligger på privat jord).

Hatbakker med kvæg i solnedgang

Oplev hatbakkerne

Foto: John Rasmussen
Lyden af Langeland - et nyt podcastunivers

Lyden af Hatbakker

Foto: VisitLangeland
Natur

Bliv Hatbakke Erobrer

Foto: Langeland Turistbureau

Hovedgårdslandskaberne

Langeland rummer en række hovedgårde – Broløkke, Egeløkke, Fårevejle, Hjortholm, Møllegård, Nedergård, Skovsgård, Steensgård, Søvertorp, Tranekær og Vestergård.

Alle har de gennem historisk tid sat deres præg på deres omliggende landskaber. Især hovedgårdslandskabernes store skala og enkle karakter adskiller dem fra Langelands mindre - og mere sammensatte - landbrugslandskaber.

Foto: Mette Johnsen

Hovedgårdslandskaberne er kendetegnet ved store åbne marker, store skove, og begrænset bebyggelse ud over selve hovedgården. Ofte ses også alléer, stendiger og levende hegn, der markerer markskel og vejforløb. Landskabernes store skala opleves ofte som en kontrast til det traditionelle landbrugslandskab.

Share your moments: