Weiter zum Inhalt
©  Foto:

TICKON: Hidden Power, Antti Ylönen

Antti Ylönens sten der titter frem gennem en revne i den skovbeklædte bakketop.

Hidden power

  • Kunster: Antti Ylönen
  • 2021

OBS: Der skal betales entré (25 kr.) for at komme ind i Slotsparken. 

Tro flytter bjerge

Oktober 2021 var kold, regnfuld, blæsende - ikke vejr for hunde og mennesker. Men for den finske kunstner Antti Ylönen, der kommer fra Oula i det nordlige Finland, var efterårets flammende farver en altoverskyggende fordel. 

Allerede året forinden havde han udvalgt en placering, der ville optimere værkets visuelle effekt, nemlig en bakke i ly af skoven.

Med stort gravearbejde - både med skovl og maskine, blev bakken udhulet, og en gigantisk sten fra TICKON-området blev fragtet til og lagt til rette. Ikke uden problemer. Bakken var våd og glat, stenen uhåndterlig og Antti Ylönen er en kunstner, der stiller store krav til sig selv og til sine værker.

Men det lykkedes at få stenen til at ligge, præcis som han ønskede det.

Intentionen er, at det skal se ud som om, stenen er ved at sprænge sig vej ud af bakken, men da sikkerheden er væsentlig, når publikums nysgerrighed bl.a. får dem til at kravle op på stenen, valgte Antti Ylönen i samråd med bestyrelsen at sikre laget med rionet og beton. Efter støbningen blev laget gjort naturligt igen med jord, blade og rødder.

Titlen “Hidden Power” hentyder både til den kraft stenen repræsenterer, men også til stenen som et altseende øje.

Antti Ylönen

Antti Ylönen, født 1957 i Juva, Finland. Uddannet på kunstskoler i Tornio og Helsinki, Finland. Gennem åbne har han arbejdet med internationale projekter i Spanien, Tyrkiet, Indien samt flere gange i Japan, hvor han bl.a. har skabt en skulptur til Minamisoma Concert Hall. Foruden skulptur arbejder han med fotografi, som han beskriver som fotografiske malerier. Hans hovedtema i sine værker er tid og følelser, hvilket også meget godt beskriver TICKON-bidraget: Følelsen af, at noget er på spil uden at vide, hvornår det sker. 

Share your moments: